Er du flyttet i hus med oliefyr?

Hvis du lige er flyttet i hus med oliefyr, så har du sikkert en række spørgsmål til, hvordan du skal behandle og pleje dette fyr, så du får mest muligt ud af det.

Vi vil på denne side gøre vores ypperste for at besvare de spørgsmål, som du måtte have, hvis du står i en situation, der minder om ovenstående.

Hvordan ved man, at der er olie på ens olietank?

Hvis der er mindre end 80 liter i ens olietank, stopper ens oliefyr med at fungere. Derfor er det rigtig vigtigt sikre sig, at der er tilstrækkelige mængder fyringsolie i ens olietank. Det er nemlig ikke særlig sjovt at befinde sig i et hjem, hvor oliefyret ikke virker, i de kolde vintermåneder.

Der er lidt forskellige fremgangsmåder, når man skal undersøge, hvor meget olie der er tilbage på ens olietank. I mange tilfælde kan man finde en oliemåler på siden af ens olietank, hvorpå den resterende oliebeholdning fremgår.

Dette er klart den letteste fremgangsmåde, og den fremgangsmåde, som de fleste, af gode grunde, foretrækker. Der findes dog tanke uden oliemålere, og i disse tilfælde er man nødsaget til at gøre en endnu mere aktiv indsats for at måle, hvor meget olie der er tilbage i tanken. I så fald skal man nemlig lave en pejling.

Sådan foretager man en pejling

En pejling foretages ved, at man stikker en målestok eller pind ned i ens olietank.

Når man sammenholder tankens størrelse med afmærkningen på målestokken, kan man udregne, hvor meget olie der er tilbage i tanken.

Man kan finde forskellige vejledende skemaer, der viser, hvor mange liter fem centimeter svarer til for en pågældende tank, men vi har faktisk udviklet en endnu lettere løsning, der kan give svar på, hvor mange liter der er tilbage i ens olietank. Vi har nemlig konstrueret en beregner til formålet.

Hvordan bestiller man fyringsolie?

Når man skal bestille fyringsolie, bliver man ofte bedt om at oplyse to forskellige ting. Disse oplysninger skal sørge for, at man får den helt rigtige fyringsolie. Spørgsmålene, som man ofte bliver bedt om at besvare, er:

  • Har du et almindeligt eller et kondenserende fyr?
  • Har du en indendørs- eller udendørsolietank?

Forskellen på et kondenserende og et almindeligt oliefyre er, at et kondenserende fyr opvarmer vandet i radiatorsystemet med den varme røg fra forbrændingen, mens et almindeligt oliefyr kun bruger selve forbrændingen af olien til opvarmning; netop derfor er et kondenserende oliefyr ofte mere effektivt end et almindeligt oliefyr.

Det er vigtigt at afklare, om man har et almindeligt eller kondenserende fyr, da man skal bruge en speciel fyringsolie, hvis man har et kondenserende oliefyr. Har man et kondenserende oliefyr, vil man med sikkerhed kunne se, hvilken type fyringsolie man skal bruge, i manualen for oliefyret.

Hvis man, eller den foregående ejer, har forlagt manualen, kan man tage fat i sin serviceleverandør og få de oplysninger, man har brug for.

Hvorfor er det vigtigt for ens kommende leverandør at vide, hvorvidt ens tank er udendørs eller indendørs? Dette skyldes ganske enkelt, at hvis ens olietank befinder sig udendørs, er det nødvendigt at investere i en frostsikker fyringsolie. I den forbindelse vil vi anbefale vores fyringsolie: Fyringsolie De Luxe, som er driftsikkert helt ned til – 20 grader. Denne fyringsolie er cremen inden for fyringsolier. Den er naturligvis også lidt dyrere end vores almindelige fyringsolie.

Vores luksusfyringsolie har dog mange fordele, det bidrager til, at den sparer forbrugeren for penge i mange andre henseender, for eksempel er den ekstremt skånsom mod oliefyr, hvorfor man slipper for at bruge særligt mange ressourcer på vedligeholdelse af ens oliefyr, hvis man bruger vores Fyringsolie De Luxe.

Når du skal bestille

Der er forskellige måder at bestille fyringsolie på. Hos os kan man både bestille fyringsolie online og via telefon. Bestiller man online, er prisen endnu lavere, end hvis man bestiller over telefon.

Det er ekstremt let at bestille fyringsolie online hos os. På bestillingssiden skal man indtaste, hvor mange liter fyringsolie man ønsker, og hvornår man ønsker at få leveret fyringsolien. Hvis man vælger muligheden ‘inden for tre dage’, er leveringen gratis, men man har også mulighed for at få fyringsolien leveret endnu hurtigere mod betaling.

Ydermere beder vi vores potentielle kunder om at foretage to yderligere valg. Man skal tage stilling til, om man vil tilmelde sig vores oliepåmindelsesservice. Denne service er gratis og indebærer, at vi udsender en mail, når du bør bestille fyringsolie igen. Servicen hjælper altså vores kunder med at undgå at løbe tør for fyringsolie.

Skal det være eller uden varmekonto?

Det sidste valg, som man skal tage, vedrører, hvorvidt man ønsker en varmekonto. En varmekonto giver kunden mulighed for at fordele udgifterne på fyringsolie ud over 12 måneder. Også denne service er helt gratis.

Når man har indtastet ovenstående, skal man klikke på den grønne knap, hvorpå der står ‘videre’. Herefter sendes man til en side, hvor man skal indtaste personlige oplysninger i form af navn, adresse og så videre. Ydermere skal man indtaste størrelsen på ens olietank og uddybe, hvor denne er placeret, så vi kan finde den, når vi skal påfylde fyringsolien. Når kunden har indtastet de oplysninger, som vi har brug for, kan kunden klikke videre, hvorefter han/hun kommer til den afsluttende side, hvor han/hun skal indtaste sine kortoplysninger.

Når kunden har indtastet disse, er bestillingen foretaget, og han/hun vil inden for kort tid få leveret sin bestilling.  

Man kan, som sagt, også bestille fyringsolie over telefon. Hvis du ringer til 70 10 99 99, guider vi dig gennem processen.

Der er mange gode grunde til at bestille sin fyringsolie hos os: Vi er et troværdigt, pålideligt selskab, der leverer en fyringsolie er ekstremt høj kvalitet til aftalt tid. Ydermere har vi en række gratis tilvalgsmuligheder, der kan lette tilværelsen for dig. En af disse tilvalgsmuligheder er vores automatisk leveringsservice.

Åh nej – mit oliefyret er gået i stå: Hvad gør jeg?

Det hænder en gang imellem, at et oliefyr går i stå, hvilket selvsagt er problematisk, da man så pludselig står uden varmekilde i sit hjem. Heldigvis er det ofte relativt let at få liv i oliefyret igen. Vi har udarbejdet en liste med ting, som du bør tjekke, hvis dit fyr er gået i stå. Du er naturligvis også velkommen til at ringe til os på 70 10 99 99, så rådgiver vi dig til, hvordan du lettest muligt får løst dit problem.

Bør man udskifte oliefyret, hvis det er gammelt?

Når man flytter i hus med oliefyr, er det nærliggende at spørge sig selv om, hvorvidt man bør udskifte det eksisterende oliefyr med en nyere model.

Hvis oliefyret har mange år på bagen, anbefaler vi stort set altid, at oliefyret udskiftes. Hvis oliefyret er relativt nyt, er der ingen grund til at udskifte dette.

Det er selvfølgelig ikke gratis at investere i et nyt oliefyr, men ofte viser det sig at være en rigtig fornuftig investering. Gamle oliefyr er nemlig sjældent særligt energieffektive eller miljøvenlige. Du kan derfor være ret sikker på, at et nyt oliefyr vil forbruge mindre fyringsolie end et gammelt.

Derfor vil udskiftning af et gammelt oliefyr med et nyt sandsynligvis bidrage til en væsentligt lavere miljøregning. Derfor er det ikke urealistisk, at udgiften på et nyt fyr tjener sig selv hjem igen inden for en overskuelig tidsramme.

Lad os tale sammen

Ring til os - åbent hele døgnet

70 10 99 99